Lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. (forhåndsbeskedsloven) § 7

§ 7. Ved fremsendelsen af anmodning om bindende forhåndsbesked betales en afgift på et grundbeløb på 800 kr. Ministeren fastsætter nærmere regler om, at der efterfølgende kan opkræves et yderligere afgiftsbeløb i tilfælde, hvor den beskrevne disposition har et betydeligt økonomisk omfang, eller hvor besvarelsen af forespørgslen er særlig arbejdskrævende. Det nævnte grundbeløb reguleres efter udskrivningslovens § 4.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at der i tilfælde, hvor forespørgslen afvises eller trækkes tilbage, kan ske hel eller delvis tilbagebetaling af den erlagte afgift.

Stk. 3. Afgørelser om afgiftens størrelse kan ikke indbringes for landsskatteretten eller domstolene.

Kilde: Retsinformation.dk