Lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. (forhåndsbeskedsloven) § 5
§ 5. Den afgivne forhåndsbesked kan forespørgeren indbringe for landsskatteretten inden 2 måneder fra beskedens dato. Klagen skal ske skriftligt i den form, der er foreskrevet i skattestyrelseslovens § 27, stk. 1. Klagen behandles efter de i skattestyrelsesloven fastsatte regler, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Landsskatterettens kendelser efter denne lov kan indbringes for domstolene af såvel forespørgeren som af ministeren for skatter og afgifter inden 3 måneder efter kendelsens afsigelse.
Stk. 3. Indbringes en landsskatteretskendelse efter denne lov for domstolene, anlægges sagen ved den landsret, i hvis kreds forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg, jfr. dog retsplejelovens § 247. Har forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen ved østre landsret.
Stk. 4. Afgørelser, der går ud på afvisning, kan ikke indbringes for landsskatteretten eller domstolene.
Kilde: Retsinformation.dk