Lov om udskrivningsprocenten, skalatrin, personfradrag, skatteloft samt beløbsgrænsen for formuebeskatning for 1983 § 2

§ 2. For indkomståret 1983 finder reglerne i udskrivningslovens § 4 ikke anvendelse for de i udskrivningslovens § 3, stk. 1, nævnte indkomstbeløb og den i udskrivningslovens § 10, stk. 3, nævnte beløbsgrænse. For det nævnte indkomstår fastsættes indkomstbeløbene for 1. og 2. trin i statsindkomstskatteskalaen i stedet til henholdsvis 103.200 kr. og 68.800 kr. og beløbsgrænsen for formuebeskatningen til 1.158.900 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1983 finder reglerne i udskrivningslovens § 4 ikke anvendelse for det i kildeskattelovens § 37, stk. 1, 2. pkt., nævnte personfradrag ved nedsættelsen af de beregnede indkomstskatter til staten, af folkepensionsbidraget og af bidraget til dagpengefonden. For det nævnte indkomstår fastsættes personfradraget i stedet til 20.000 kr.

Stk. 3. For indkomståret 1983 finder reglerne i udskrivningslovens § 4 ikke anvendelse for det i kildeskattelovens § 37, stk. 1, 2. pkt., nævnte personfradrag ved nedsættelsen af de beregnede indkomstskatter til kommuner og amtskommuner og af de kirkelige afgifter. For det nævnte indkomstår fastsættes personfradraget i stedet til 18.700 kr.

Stk. 4. Den i udskrivningslovens § 3, stk. 5, fastsatte procentsats ændres for indkomståret 1983 fra "70 pct." til: "73 pct.".

Givet på Amalienborg, den 19. oktober 1982

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ISI FOIGHEL

Officielle noter

Ingen

Kilde: Retsinformation.dk