Lov om byfornyelse og boligforbedring § 10
§ 10. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning i henhold til § 7, stk. 1, skal beslutningen bekendtgøres efter regler, der fastsættes af boligministeren.
Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelse efter stk. 1 sender kommunalbestyrelsen et eksemplar af beslutningen til ejerne og lejerne i de ejendomme, der er omfattet af beslutningen, ledsaget af det i § 9, stk. 5, nævnte materiale. § 9, stk. 1, 3. punktum, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen lader beslutningen tinglyse på de ejendomme, den vedrører.
Kilde: Retsinformation.dk