Lov om hjemmeværnet (Hjemmeværnsloven) § 10
§ 10. Landet opdeles i et antal distriktsområder, for hvilke der oprettes distriktsudvalg. Udvalget træffer afgørelse om optagelse som frivillig i hjemmeværnet. Udvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Distriktsudvalget består af en formand og 4 andre medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, for distrikter, der er beliggende i Københavns og Frederiksberg kommuner, dog efter indstilling fra henholdsvis Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse. For et distriktsområde, der omfatter dele af Københavns kommune og andre kommuner, bestemmer forsvarsministeren, hvorledes de 4 medlemmer indstilles.
Stk. 3. Et distriktsområde kan inddeles i underområder. Distriktsudvalgene kan for hvert underområde udpege indtil 3 personer til at bistå sig med arbejdet.
Stk. 4. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for distriktsudvalgenes nedsættelse og sagsbehandling.
Stk. 5. Udgifter i forbindelse med lægeundersøgelser og attestudstedelser, der er foretaget efter anmodning fra et distriktsudvalg, kan godtgøres efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
Kilde: Retsinformation.dk