← Lov om hjemmeværnet (Hjemmeværnsloven)

§ Lov om hjemmeværnet (Hjemmeværnsloven) · kapitel 4 af 6

Kapitel 4 – *Uddannelse*

LOV nr 231 af 26/05/1982

§ 14. Militært personel, der ikke har gennemgået den første samlede tjeneste som værnepligtig efter loven om forsvarets personel eller tilsvarende uddannelse, skal gennemgå uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i 50 timer om året i andet og tredje år.

Stk. 2. Militært personel, der har gennemgået den første samlede tjeneste som værnepligtig i forsvaret eller tilsvarende uddannelse eller den i stk. 1 nævnte uddannelse, skal gennemgå uddannelse i hjemmeværnet i indtil 24 timer om året.

§ 15. Det personel, der er nævnt i § 9, kan opnå adgang til supplerende frivillig uddannelse, herunder specialuddannelse til løsning af særlige opgaver.

§ 16. Forsvarsministeren fastsætter nærmere bestemmelse om varigheden af den tjeneste, ansatte i hjemmeværnet forpligter sig til at udføre efter endt uddannelse.