Lov om investeringsforeninger (* 1) § 48
§ 48. Investeringsforeningerne skal give tilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Tilsynet er berettiget til at lade foretage undersøgelser på stedet af investeringsforeningernes virkemåde og forhold. Tilsvarende gælder for depotselskabet for en investeringsforening og dennes eventuelle administrationsselskab.
Stk. 2. De i tilsynet ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 264 b, jfr. tjenestemandslovens § 10, stk. 2, forpligtet til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 er ikke til hinder for, at tilsynet som et led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som tilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 2.
Kilde: Retsinformation.dk