Lov om investeringsforeninger (* 1) § 20
§ 20. En investeringsforenings formue må udelukkende bestå af:
1. værdipapirer, der er optaget til offentlig notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af De europæiske Fællesskaber, skal fondsbørsen eller markedet dog være godkendt af tilsynet med investeringsforeninger;
2. tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved garanti. De udstedte garantier skal godkendes af tilsynet med investeringsforeninger. Tilsynet med investeringsforeninger fastsætter nærmere regler for fastsættelse af handelsværdien og opgørelsen af den foranstående gæld;
3. likvide midler.
Stk. 2. En investeringsforening kan dog investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte og indtil 5 pct. af sin formue i andet end værdipapirer og likvide midler.
Stk. 3. En investeringsforening der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1, nr. 2, nævnte art kan dog ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning herom skal gives til tilsynet med investeringsforeninger.
Kilde: Retsinformation.dk