← Lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (kulbrinteopkrævningsloven) (* 1)

§ Lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (kulbrinteopkrævningsloven) (* 1) · kapitel 6 af 7

Kapitel 6 – *Andre særlige bestemmelser*

LOV nr 176 af 28/04/1982

§ 11. Skattepligtige efter kulbrinteskatteloven skal ved indkomstopgørelsen anvende kalenderåret som indkomstår.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om specifikationer i det regnskabsmateriale, som efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, eller statsskattelovens § 22, stk. 4, skal indsendes som bilag til selvangivelsen.

Stk. 3. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal opbevare regnskaber med tilhørende bilag i 15 år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

§ 12. Statsskattedirektoratet udfærdiger selvangivelsesskemaer, som skal benyttes af den skattepligtige ved selvangivelsen af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, samt skattepligtig formue. Selvangivelse indgives til ligningsmyndigheden efter ligningsrådets bestemmelse, jfr. § 2.

Stk. 2. Personer, der svarer skat efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, indgiver ikke selvangivelse.

§ 13. Ministeren for skatter og afgifter kan bestemme, at oplysninger, som er afgivet af oplysningspligtige vedrørende aktiviteter, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, kan videregives til andre offentlige myndigheder.