Lov om liniekonferencer(* 1) § 2

§ 2. I denne lov forstås ved

Liniekonference eller konference:

En gruppe på to eller flere linierederier, som driver international linjefart med godsbefordring i en eller flere bestemte ruter inden for et fastsat geografisk område, og som har en aftale eller ordning, hvorefter virksomheden drives i henhold til ensartede eller fælles fragtrater og andre aftalte vilkår for en sådan rutefart.

Afskiber:

En person eller enhed, som har indgået eller agter at indgå en ordning af kontraktmæssig eller anden art med en konference eller et linierederi med henblik på transport af gods, som den pågældende har en økonomisk interesse i.

Afskiberorganisation:

En forening eller tilsvarende organisation som fremmer, repræsenterer og varetager afskiberes interesser, og som om nødvendigt er godkendt som sådan af den eller de kompetente myndigheder i den stat, hvis afskibere den repræsenterer. I tvivlstilfælde afgør industriministeren, om en sammenslutning af afskibere er en afskiberorganisation.

International mægling:

International mægling (»international mandatory conciliation«) som omhandlet i kap. 6 i konventionen.

Konventionsstat:

En stat, som har tilsluttet sig konventionen.

Kilde: Retsinformation.dk