Lov om mål og vægt (metrologi) § 20

§ 20. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af industriministeren, der endvidere kan bestemme, at dele af loven træder i kraft på et senere tidspunkt.

Stk. 2. Den 1. januar 1983 ophæves lov nr. 65 af 28. februar 1950 om mål og vægt, som ændret ved lov nr. 26 af 29. januar 1964, lov nr. 213 af 4. juni 1965 og lov nr. 246 af 12. maj 1976, samt lov nr. 217 af 8. juni 1966 om statsautoriserede vejere og målere.

Stk. 3. De i henhold til den tidligere lovgivning udstedte forskrifter, meddelte tilladelser og autorisationer vedbliver at have gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov. Dette gælder dog ikke de autorisationer, der er meddelt i medfør af § 6 i lov nr. 217 af 8. juni 1966 om statsautoriserede vejere og målere.

Kilde: Retsinformation.dk