Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Undergrundsloven) § 36

§ 36. Energiministeren kan i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov.

Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3. Ved kortvarige undersøgelser med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede foranstaltninger kan energiministeren tillade, at disse gennemføres på fremmed ejendom, selv om det måtte medføre skade eller ulempe, mod fuld erstatning herfor. I mangel af enighed om erstatningens størrelse fastsættes den efter reglerne som nævnt i stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk