← Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Undergrundsloven)

§ Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Undergrundsloven) · kapitel 10 af 10

Kapitel 10 – *Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.*

LOV nr 293 af 10/06/1981

§ 38. Med bøde eller hæfte straffes den

    1. som udøver virksomhed som nævnt i § 1, stk. 2, og § 17 uden tilladelse fra energiministeren,
    1. som ovetræder § 26, stk. 1, eller undlader at indsende prøver og andre oplysninger efter § 34,
    1. som tilsidesætter påbud meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 39. Afgifter og gebyrer i henhold til denne lov er tillagt udpantningsret.

§ 40. Loven træder i kraft den 1. juli 1981.

Stk. 2. Bevillinger og tilladelser, der er meddelt efter lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund, med tilhørende overenskomster og aftaler opretholdes med de ændringer, der følger af denne lov. Bestemmelserne i §§ 19-22 finder dog ikke anvendelse på disse bevillinger m. v. § 13 i eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund ændres ikke ved § 29. For oplysninger, der indsendes i henhold til § 34, stk. 1, finder de i bevillingerne m. v. fastsatte regler om fortrolighed fortsat anvendelse. Energiministerens afgørelser om fastsættelse af indvindingstidspunkter efter § 14, jfr. § 10, og om ændringer af godkendte indvindingsplaner og regulering af indvinding efter § 15, stk. 2, kan for så vidt angår virksomhed, der udøves i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund med tilhørende protokoller og aftaler, af bevillingshaverne indbringes for det voldgiftsnævn, der er omhandlet i § 14, stk. 2, i bevillingen, jfr. bekendtgørelse nr. 372 af 7. november 1963, med senere aftalte ændringer.

§ 41. Lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund ophæves.

§ 42. Bevillinger og tilladelser m. v., der er meddelt efter lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund, kan tilbagekaldes efter reglerne i § 30, såfremt de i bevillingen eller tilladelsen med tilhørende overenskomster og aftaler fastsatte bestemmelser eller i medfør heraf fastsatte vilkår eller påbud ikke overholdes.

§ 43. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Givet på Christiansborg slot, den 10. juni 1981

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R

/Poul Nielson

Officielle noter

Ingen