Lov om visse havanlæg § 9

§ 9. Energiministeren fører tilsyn med, at denne lov og de regler, der udfærdiges i henhold til loven, overholdes, jfr. dog stk. 5.

Stk. 2. Energiministeren kan bemyndige energistyrelsen og andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt energiministeren.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige forhold er fulgt.

Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 2.

Stk. 5. Miljøministeren fører tilsyn med, at forskrifter, der er udstedt efter § 8, stk. 3, overholdes. Miljøministeren har tilsvarende beføjelser som energiministeren efter stk. 2 og 4 og kan bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Kilde: Retsinformation.dk