Lov om visse havanlæg § 15

§ 15. Energiministeren opretter en havarikommission, der har til formål at undersøge de begivenheder, som er nævnt i stk. 2.

Stk. 2. Undersøgelse ved havarikommissionen skal finde sted, når:

    1. nogen afgår ved døden eller kommer alvorligt til skade som følge af ophold på eller direkte berøring med havanlægget eller noget, der hører til dette,
    1. havanlægget udsættes for skade eller fejl, der nedsætter strukturens styrke eller anlæggets funktionsevne, og som normalt vil nødvendiggøre en større reparation eller udskiftning af de pågældende dele, eller
    1. havanlægget savnes eller er fuldstændig utilgængeligt.

Stk. 3. Energiministeren kan pålægge havarikommissionen at foretage undersøgelse af begivenheder, som må antages at have interesse i forbindelse med anvendelsen af havanlæg.

Kilde: Retsinformation.dk