Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (* 2) § 59
§ 59. Koncernregnskabet skal indeholde et sammendrag af moderselskabets og dattervirksomhedernes regnskaber opgjort i overensstemmelse med § 4.
Stk. 2. Koncernregnskabet skal angive koncernens årsresultat og dens samlede egenkapital eller det samlede tab inden for koncernen. Ved beregningen skal der ske fradrag af interne fortjenester og foretaget udbytteudbetaling mellem koncernvirksomhederne.
Stk. 3. Som intern fortjeneste anses den andel af fortjenesten, der falder på moderselskabet ved overdragelse af aktiver mellem koncernvirksomheder, så længe overdragelse ikke har fundet sted til en køber uden for koncernen, eller så længe det pågældende aktiv ikke er tilsvarende nedskrevet eller forbrugt hos den koncernvirksomhed, som har erhvervet aktivet.
Kilde: Retsinformation.dk