Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (* 2) § 55

§ 55. Selskaber, der på balancetidspunktet ikke overskrider 2 af størrelserne i stk. 2, kan i årsregnskabet undlade at give de særlige oplysninger, der er nævnt i § 45, § 46, stk. 1-2, § 47, § 50, stk. 1 og 5, og § 53. Den del af selskabets samlede gæld, der forfalder til betaling efter mere end 5 år efter balancetidspunktet, og det samlede omfang af selskabets pantsætninger skal dog oplyses.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte størrelser er:

    1. balancesum 2 mill. kr.,
    1. nettoomsætning 4 mill. kr. og
    1. gennemsnitligt antal arbejdstagere i løbet af regnskabsåret 10.

Stk. 3. Er selskabet en koncernvirksomhed, finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis en af koncernvirksomhederne eller koncernen som helhed overskrider 2 af størrelserne i stk. 2.

Stk. 4. Balancesummen i stk. 2 udgøres i § 10 af summen af posterne under aktiver og i § 11 af summen af posterne under anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Det gennemsnitlige antal arbejdstagere beregnes efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.

Stk. 5. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, når et selskab eller en koncern, jfr. stk. 3, på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider 2 af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i 2 på hinanden følgende regnskabsår.

Kilde: Retsinformation.dk