Lov om uddannelses- og erhvervsvejledning § 3

§ 3. Rådet består af en formand og 18 andre medlemmer.

Stk. 2. Arbejdsministeren beskikker med tilslutning fra undervisningsministeren rådets formand for en periode af 4 år.

Stk. 3. Rådets øvrige medlemmer beskikkes af arbejdsministeren efter indstilling således:

Landsorganisationen i Danmark,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Akademikernes Centralorganisation,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning,

Danske Kvinders Nationalråd,

Dansk Ungdoms Fællesråd,

Amtsrådsforeningen i Danmark og

Kommunernes Landsforening

indstiller hver 1 medlem.

FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark,

Foreningen af Arbejdsledere i Danmark og

Teknisk Landsforbund

i fællesskab indstiller 1 medlem.

De danske Landboforeninger og

Danske Husmandsforeninger

i fællesskab indstiller 1 medlem.

Københavns kommune og

Frederiksberg kommune

i fællesskab indstiller 1 medlem.

Undervisningsministeriet indstiller 4 medlemmer.

Desuden beskikkes 2 medlemmer som repræsentanter for arbejdsministeriet.

Stk. 4. Rådet vælger af sin midte en suppleant for formanden. Valget gælder for samme periode, for hvilken formanden beskikkes, jfr. stk. 2.

Stk. 5. Med tilslutning fra undervisningsministeren og efter indhentet udtalelse fra rådet kan arbejdsministeren træffe beslutning om ændring i rådets sammensætning.

Stk. 6. Rådet nedsætter et forretningsudvalg bestående af medlemmer af rådet. Rådet kan i øvrigt nedsætte underudvalg bestående af medlemmer inden for og uden for rådets medlemskreds.

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra undervisningsministeren rådets forretningsorden efter indstilling fra rådet.

Kilde: Retsinformation.dk