Civilforsvarslov § 28
§ 28. Indenrigsministeren kan bestemme, at der i områder med tættere bebyggelse skal træffes foranstaltninger til beskyttelse under krigsforhold (boligværn). Inden for disse områder skal bygningers ejere tilrettelægge en hjælpetjeneste, således at beboerne selv umiddelbart kan afbøde virkningerne af begrænsede krigsskader. Regler om boligværn fastsættes af indenrigsministeren.
Stk. 2. Bygningsejeren afholder udgifterne i forbindelse med boligværn. Indenrigsministeren kan dog bestemme, at staten delvis afholder udgifterne.
Kilde: Retsinformation.dk