Civilforsvarslov § 2

§ 2. Civilforsvaret består af det statslige civilforsvar, derunder civilforsvarskorpset, jfr. stk. 2, det kommunale civilforsvar samt sygehusberedskabet, jfr. kapitel IV a i lov om sygehusvæsenet.

Stk. 2. Civilforsvarskorpset skal løse civilforsvarsopgaver i områder, der er ramt af større krigsskader, og yde bistand i områder, der er ramt af begrænsede krigsskader.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om 1) civilforsvarets organisation, 2) landets inddeling i civilforsvarsregioner og 3) opgavefordelingen og samarbejdet mellem det statslige civilforsvar, det kommunale civilforsvar og de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusberedskabet.

Kilde: Retsinformation.dk