Navneloven § 1
§ 1. Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn, hvis forældrene har samme efternavn.
Stk. 2. Har forældrene ikke samme efternavn, kan de eller den, der har forældremyndigheden, vælge, om barnet skal have det efternavn, faderen eller moderen bar ved barnets fødsel. Er dette navn erhvervet på grundlag af ægteskab, kan i stedet vælges det navn, en af forældrene senest har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab.
Stk. 3. Det efternavn, der vælges efter stk. 2, skal senest 6 måneder efter barnets fødsel anmeldes til ministerialbogen (personregisteret) eller tillægges barnet ved dåb. Sker navngivning ikke inden denne frist, får barnet det efternavn, moderen bar ved barnets fødsel.
Kilde: Retsinformation.dk