Lov om skibes sikkerhed m.v. (* 1) § 22
§ 22. Industriministeren nedsætter et skibstilsynsråd, der skal
1. rådgive industriministeriet og statens skibstilsyn i spørgsmål vedrørende skibstilsynets virksomhed,
2. følge den tekniske udvikling inden for skibstilsynets arbejdsområde og
3. fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om skibes sikkerhed m.v. og den dertil knyttede administration.
Stk. 2. Skibstilsynsrådet består af en af ministeren udnævnt formand samt i øvrigt af et af ministeren nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for rederne, de søfarende og skibsværfterne. Ministeren kan udpege repræsentanter for andre erhverv som medlemmer.
Stk. 3. Rådets forretningsorden fastsættes af ministeren.
Kilde: Retsinformation.dk