← Miljøstøtteloven

§ Miljøstøtteloven · kapitel 5 af 5

Kapitel 6 – *Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.*

LOV nr 606 af 23/12/1980

§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 1981.

§ 16. Tilsagn om støtte efter kapitel 2 og 3 kan meddeles til projekter, der gennemføres i perioden fra den 1. januar 1981 til den 31. decemner 1986.

Stk. 2. Tilsagn om støtte efter kapitel 4 kan meddelse til virksomheder, der i perioden fra den 1. januar 1981 til den 31. december 1986 tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg.

Stk. 3. miljøkreditrådet kan, når særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelsen i stk. 1 om, at projektet skal være gennemført efter den 1. januar 1981.

§ 17. Ansøgninger om støtte til miljøinvesteringer, der er indsendt til miljøstyrelsen inden den 31. december 1980, og som vedrører projekter, der færdiggøres inden den 31. marts 1981, kan støttes af midlerne til denne lov, men behandles efter regler i lov om støtte til miljøinvesteringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 358 af 11. juli 1978. Tilsagn om støtte skal meddeles inden den 1, juli 1981.

§ 18. Lov om støtte til miljøinvesteringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 358 af 11. juli 1978, ophæves den 1. juli 1981. Lovens bestemmelser opretholdes dog for så vidt angår de tilsagn, der er meddelt inden lovens ophævelse.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Marselisborg slot, den 23. december 1980

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R

/Erik Holst

Officielle noter

Ingen