← Miljøstøtteloven

§ Miljøstøtteloven · kapitel 1 af 5

Kapitel 1 – *Lovens område*

LOV nr 606 af 23/12/1980

§ 1. Støtte efter denne lov kan ydes til investeringer, som foretages af erhvervsvirksomheder, der ikke ejes af det offentlige, og som vedrører:

    1. Projekter til indførelse af teknologi, der er mindre forurenende end den hidtil anvendte, jfr. kap. 2,
    1. forureningsbegrænsende projekter, der er økonomisk tyngende for den enkelte virksomhed, jfr, kap. 3, eller
    1. anlægsbidrag i forbindelse med tilslutning til offentlige spildevandsanlæg, jfr. kap. 4.

Stk. 2. En investering kan kun støttes, hvis det beløb, hvoraf støtten beregnes, udgør mindst 40.000 kr.

Stk. 3. Skal projektet etableres i tilknytning til en virksomhed, et anlæg eller en indretning, som behandles efter miljøbeskyttelsesloven eller regler, udstedet i medfør heraf, skal der være truffet endelig administrativ afgørelse efter disse bestemmelser, før tilsagn om støtte kan meddeles.