§ Lov om de fysiurgiske hospitaler i Hornbæk og Hald · kapitel 3 af 3
Kapitel 3 – *Ikrafttræden m. v.*
LOV nr 276 af 16/06/1980
§ 5. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra 1. januar 1980.
§ 6. Frederiksborg og Viborg amtsråd fritages fra 1. januar 1980 for at indgå de i § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 257 af 8. juni 1978 om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m. v. omhandlede overenskomster med Samfundet og Hjemmet for Vanføre om de fysiurgiske hospitaler i henholdsvis Hornbæk og Hald.
Stk. 2. De i § 5, stk. 1, og § 7 i foranstående lov om særforsorgens udlægning indeholdte bestemmelser henholdsvis om institutionernes pligt til at modtage personer fra de hidtidige optageområder og om udbygningsplaner for institutionernes virksomhed gældende for tiden 1. januar 1980 indtil den 1. januar 1985 er fra 1. januar 1980 fortsat gældende for de i denne lovs § 1 og § 2 nævnte institutioner. Afvigelser fra udbygningsplanerne for så vidt angår den i § 1 nævnte institution kan dog ske efter undervisningsministerens bestemmelse.
§ 7. Det af § 4, stk. 1 og 2, omfattede personale vil, uanset institutionernes overførelse efter §§ 1 og 2, i det omfang der af tidsmæssige grunde ikke er gennemført ansættelse under henholdsvis staten og Viborg amtskommune, kunne opretholde deres ansættelsesstatus under Samfundet og Hjemmet for Vanføre på de i § 4, stk. 3-6, anførte vilkår i tiden indtil 1. januar 1981 mod, at henholdsvis staten og Viborg amtskommune refunderer Samfundet og Hjemmet for Vanføre de hermed forbundne udgifter.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 opretholdes de i § 4 indeholdte bestemmelser om deling af løn og pension pr. 1. januar 1980.
Givet på Christiansborg slot, den 16. juni 1980
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens navn:
Ingrid
Dronning af Danmark
Rigsforstander
/Henning Rasmussen
Officielle noter
Ingen