← Værnepligtslov

§ Værnepligtslov · kapitel 6 af 9

Kapitel VI – *Udsættelse med og fritagelse for værnepligtstjeneste*

LOV nr 213 af 30/05/1980

§ 27. Vedkommende minister kan give udskrevne værnepligtige udsættelse med værnepligtstjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

§ 28. Efter det tidspunkt, der er nævnt i § 27, kan udsættelse med værnepligtstjeneste kun gives værnepligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres eller deres pårørendes velfærd.

Stk. 2. Udsættelsen gives for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de i stk. 1 nævnte forhold stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 3 år.

§ 29. Værnepligtige kan fritages for værnepligtstjeneste, når de i medfør af § 28 har opnået sammenlagt 3 års udsættelse, såfremt de godtgør, at fritagelsen har afgørende betydning for deres eller deres pårørendes velfærd.

§ 30. Afgørelse om udsættelse i henhold til § 28 eller om fritagelse i henhold til § 29 træffes af værnepligtsnævnet efter indstilling fra vedkommende minister.