← Værnepligtslov

§ Værnepligtslov · kapitel 4 af 9

Kapitel IV – *Fordeling af de udskrevne værnepligtige*

LOV nr 213 af 30/05/1980

§ 22. Forsvarsministeren fordeler de udskrevne værnepligtige til forsvaret og til civilforsvaret og fastsætter regler om fordeling af de værnepligtige efter § 23.

§ 23. De udskrevne værnepligtige, der har indgået aftale om indkaldelse efter § 21, fordeles forlods i overensstemmelse med deres ønsker om særligt mødetidspunkt og mødested.

Stk. 2. Herefter foretages fordelingen således, at værnepligtige, der er udskrevet som egnede, udtages fremfor værnepligtige, der er udskrevet som begrænset egnede, og således, at de lavere lodtrækningsnumre inden for hver af disse kategorier udtages fremfor de højere.

§ 24. Reglerne i § 23 kan fraviges i det omfang, dette er nødvendigt for at imødekomme forsvarets og civilforsvarskorpsets behov for værnepligtige med særlig uddannelse eller livsstilling.