Lov om beskyttelse af havmiljøet. § 5
§ 5. Ved »nærmeste kyst« forstås i denne lov den basislinie, hvorfra det ydre territorialfarvand er fastlagt i overensstemmelse med international ret. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler om, hvad der i nærmere angivne havområder forstås ved »nærmeste kyst«.
Kilde: Retsinformation.dk