Lov om beskyttelse af havmiljøet. § 26
§ 26. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder nærmere regler og træffer bestemmelse om oprettelse og indretning af anlæg til modtagelse af rester af olie og skadelige flydende stoffer, kloakspildevand samt affald i havne. Det kan herunder bestemmes, at det pålægges bunkringsvirksomheder, virksomheder, som foretager afskibning eller modtagelse af olie, virksomheder, som foretager afskibning eller modtagelse af skadelige flydende stoffer, samt skibsreparationsvirksomheder at etablere modtageanlæg for olie- eller kemikalieblandet ballast- og tankskyllevand.
Kilde: Retsinformation.dk