Lov om beskyttelse af havmiljøet. § 22

§ 22. Udtømning af kloakspildevand (afløbsstoffer eller andet affald fra toiletter, hospitalsrum samt fra rum, hvori der findes levende dyr) må kun finde sted, såfremt

    1. udtømningen foretages under anvendelse af et godkendt anlæg til behandling af kloakspildevand, og spildevandet ved udløbet fra anlægget ikke frembringer synlige spor i havet, eller
    1. spildevandet er findelt og desinficeret i et godkendt anlæg, og udtømningen sker i en afstand af mindst 4 sømil fra nærmeste kyst, eller
    1. udtømningen foretages i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst. Foretages udtømningen fra en tank til opsamling og opbevaring af kloakspildevand, skal skibets eller platformens fart endvidere være mindst 4 knob, og udtømningen skal ske med moderat udløbshastighed.

Stk. 2. Miljøministeren kan dog fastsætte særlige bestemmelser om udtømning af kloakspildevand, herunder forbud mod udtømning i havne, bugter, fjorde og lignende områder.

Kilde: Retsinformation.dk