§ Lov om beskyttelse af havmiljøet. · kapitel 6 af 17
Kapitel 6. – *Affald.*
LOV nr 130 af 09/04/1980
§ 23. På dansk søterritorium må udtømning af affald, bortset fra frisk fisk og dele deraf, ikke finde sted.
§ 24. I Østersøområdet må levnedsmiddelaffald kun udtømmes, såfremt udtømningen sker mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.
Stk. 2. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler om udtømning af levnedsmiddelaffald uden for dansk søterritorium og Østersøområdet.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte særlige regler om bortskaffelse af levnedsmiddelaffald fra platforme og fra skibe, der er beliggende inden for en afstand af 500 m fra en platform.
§ 25. I Østersøområdet må udtømning af affald, bortset fra levnedsmiddelaffald, ikke finde sted.
Stk. 2. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler om udtømning af affald, der ikke er levnedsmiddelaffald, uden for dansk søterritorium og Østersøområdet.