Lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme § 6
§ 6. Grundskylden betales i 3 rater, der forfalder den 1. maj, 1. august og 1. november 1980 med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. Grundskyld under 100 kr. opkræves ikke.
Stk. 2. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det resterende beløb med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil betaling sker.
Stk. 3. Skatter og renter, der ikke er betalt rettidigt, tillægges udpantningsret. Udlæg foretages af de af kommunerne ansatte pantefogeder, og inddrivelsen sker i øvrigt efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Stk. 4. De i § 29 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme fastsatte regler finder også anvendelse på grundskylden til staten.
Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i øvrigt de nærmere bestemmelser om grundskyldens påligning, opkrævning og betaling.
Kilde: Retsinformation.dk