Lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier § 1
§ 1. Boligselskabernes Landsbyggefond kan efter reglerne i dette kapitel yde lån til almennyttige boligselskaber til afhjælpning af væsentlige udlejningsvanskeligheder i almennyttigt boligbyggeri i de første år efter ibrugtagelsen.
Stk. 2. En kommune kan efter reglerne i dette kapitel yde lån til enten landsbyggefonden til videre udlån til almennyttige boligselskaber inden for kommunens område eller til boligselskaberne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at de gældende regler for udlejning af lejligheder i almennyttigt boligbyggeri midlertidigt fraviges for at imødegå væsentlige udlejningsvanskeligheder.
Stk. 4. Halvdelen af lån eller tilskud, som kommunerne i hovedstadsområdet yder i medfør af denne lov, fordeles efter reglerne i § 21, stk. 3, i lov om boligsikring.
Stk. 5. Boligministeren kan i hvert af finansårene 1980 og 1981 yde statslån på indtil 8 mill. kr. til landsbyggefonden til videre udlån efter stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk