Kapitel 3 – *Særlig offentlig støtte til visse kollegier og enkeltværelser i*

almennyttigt boligbyggeri

§ 9. Statsstøtte efter dette kapitel kan ydes til kollegier, der er opført efter 1. april 1946 med statsstøtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 2. I finansåret 1979 afholdes statens udgifter af bevillingen til lån til tilvejebringelse af kollegier og boliger for unge under uddannelse m.fl.

§ 10. Boligministeren kan i finansåret 1979 yde statslån til kollegier til hel eller delvis afvikling af væsentlige opsamlede underskud, opgjort efter reglerne i § 11.

Stk. 2. En kommune kan i forbindelse med statslån efter stk. 1 yde lån til kollegier i kommunen.

Stk. 3. Realkreditinstitutter kan i forbindelse med statslån efter stk. 1 af instituttets reserver yde tilskud eller lån mod pant i kollegiets ejendom, såfremt kollegiet som følge af opsamlede driftsunderskud kan befrygtes af blive nødlidende. Det er en forudsætning, at instituttets støtte sammen med støtte efter stk. 1 og 2 skønnes at kunne sikre kollegiets videreførelse som boliger for unge, herunder fortrinsvis unge under uddannelse.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 og 2 er rente- og afdragsfrie. De forfalder til indfrielse ved ejerskifte eller ejendommens overgang til anden anvendelse. Lån efter stk. 3 ydes som annuitetslån. De er rente~ og afdragsfrie i højst 10 år; derefter forrentes de med 6 pct. p.a. og afvikles med halvårlige ydelser over højst 15 år.

§ 11. Hvor støtte ønskes efter § 10, udarbejder kollegieinstitutionens bestyrelse en statusopgørlse, der viser, om der ved udgangen af 1978 er opsamlet driftsunderskud, og som tillige indeholder rimelige, fornødne beløb til opretning af institutionens økonomi bl.a. med hensyn til henlæggelser til hovedistandsættelse m.v., afhjælpning af bygningsmangler o.lign.

Stk. 2. Såfremt lejen i kollegiet først efter 1. januar 1979 når op på den rimelige leje efter § 13, medtages i statusopgørelsen det underskudsbeløb, som skønnes at ville følge heraf i 1979.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter de nærmere retningslinier for opgørelse af kapitalbehovene efter stk. 1 og 2.

§ 12. Til kollegier, der er opført med støtte som nævnt i § 9, stk. 1, yder den kommune og amtskommune, hvori kollegiet er beliggende, hvert år et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som kollegiet betaler.

§ 13. For hvert kollegium fastsættes en rimelig leje for kollegiets boliger under hensyn til disses beliggenhed, størrelse, kvalitet, indretning og udstyr samt i forhold til de uddannelsessøgendes gennemsnitlige betalingsevne. Den gældende leje for kollegiet bringes i overensstemmelse hermed i 1979.

Stk. 2. På samme måde kan der efter boligministerens nærmere bestemmelse fastsættes en rimelig leje for enkeltværelser i almennyttigt boligbyggeri, som forbeholdes for unge under uddannelse og andre unge med et særlige behov derfor, og som udlejes efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om udlejningen.

§ 14. Forskellen i 1979 mellem den rimelige årlige lejeindtægt, jfr. § 13, og de samlede årlige driftsudgifter, herunder beløb til henlæggelser og prioritetsydelser, dækkes efter retningslinjer, der fastsættes af boligministeren ved en årlig driftssikring, der udbetales af kommunalbestyrelsen kvartalsvis bagud, første gang den 1. oktober 1979 for januar, april og juli kvartaler.

Stk. 2. Driftssikring efter stk. 1 kan også ydes til de i § 13, stk 2, nævnte enkeltværelser. Denne driftssikring skal påbegyndes inden udgangen af 1980.

Stk. 3. Af kommunens udgifter efter stk. 1 refunderer staten 2/3.

§ 15. Den rimelige årlige leje reguleres hvert år med virkning fra 1. januar, således at der af kollegiets indtægter, herunder driftssikring, til stadighed kan afholdes samtlige de udgifter, der er forbundet med driften, herunder henlæggelser til vedligeholdelse, hovedistandsættelse og fornyelse af tekniske installationer, inventar o. lign. samt prioritetsydelser.

§ 16. Driftssikringen aftrappes hvert år pr. 1. januar, første gang 1. januar 1980, med en procentandel af nettoudgiften i 1979 til prioritetsydelser. Procentandelen fastsættes til 75 pct. af den procentvise årlige stigning i priserne, udregnet på grundlag af reguleringspristallet for juli, jfr. lov om beregning af reguleringspristal.

Stk. 2. Overstiger den procentvise stigning i reguleringspristallet stigningen i den maksimale stipendieydelse fra Statens Uddannelsesstøtte, lægges stigningen i stipendieydelsen til grund ved beregning af aftrapningen af driftssikringen.

§ 17. Driftssikringen efter § 14 kan nedsættes eller bortfalde efter boligministerens nærmere bestemmelse, såfremt kollegiets økonomi forbedres eller ændrede forhold i øvrigt taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 18. Statsstøtte efter reglerne i dette kapitel kan først ydes, når kollegiets bestyrelse er sammensat i overensstemmelse med § 67 i lov om boligbyggeri.