Lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De europæiske Fællesskabers Forsamling) § 1
§ 1. Der tilkommer de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet et vederlag, der består af et grundvederlag og et tillæg som erstatning for de omkostninger, der er forbundet med hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet (omkostningstillæg). Omkostningstillægget medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Vederlaget beregnes efter de regler, der gælder for medlemmer af folketinget, jfr. § 83, stk. 1 og stk. 2, i lov om valg til folketinget. For den repræsentant, der er valgt i Grønland, ydes herudover det i nævnte bestemmelser omhandlede særlige tillæg til de i Grønland valgte folketingsmedlemmer. Omkostningstillægget ydes ikke til repræsentanter, som er berettiget til det tilsvarende omkostningstillæg som medlem af folketinget, eller til repræsentanter, som har fast bopæl uden for riget.
Stk. 3. Finansministeren kan efter indstilling fra folketingets udvalg for forretningsordenen ændre det i stk. 1, jfr. stk. 2, nævnte omkostningstillæg med henblik på tilpasning til den omkostningsdækning, der fra Europa-Parlamentet ydes repræsentanterne.
Stk. 4. Repræsentanterne er forpligtet til at modtage de i stk. 1, jfr. stk. 2 og stk. 3, fastsatte vederlag.
Kilde: Retsinformation.dk