Lov om et forebyggelsesråd § 2

§ 2. Forebyggelsesrådet består af 17 medlemmer, herunder medicinaldirektøren. Medlemmerne beskikkes af indenrigsministeren for 4 år ad gangen, de 10 efter indstilling fra henholdsvis arbejdsministeriet, miljøministeriet, socialministeriet, undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, planlægningsrådet for forskningen, statens husholdningsråd og forbrugerrådet. Indenrigsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med forebyggelsesrådet træffe beslutning om udvidelse eller ændring i rådets sammensætning.

Stk. 3. Forebyggelsesrådet nedsætter et forretningsudvalg, bestående af rådets formand og næstformand samt medicinaldirektøren. Rådets formand er tillige formand for forretningsudvalget.

Stk. 4. Forebyggelsesrådet kan nedsætte sagkyndige udvalg. Til medlemmer af sådanne udvalg kan vælges personer uden for rådets medlemskreds.

Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Kilde: Retsinformation.dk