Dykkerlov § 1
§ 1. Den, der erhvervsmæssigt udfører dykkerarbejde på dansk territorium eller fra dansk skib, skal være i besiddelse af erhvervsdykkerbevis. Undtaget herfra er personer, som arbejder fra fremmed skib og hører til dettes besætning, samt personel under forsvarskommandoen, for så vidt angår arbejde udført i tjenesten.
Stk. 2. Den, der anvender personer til dykkerarbejde, er pligtig at forvisse sig om, at disse er i besiddelse af gyldigt erhvervsdykkerbevis, jfr. § 6.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan der fra danske skibe i udlandet anvendes udenlandske dykkere uden erhvervsdykkerbevis, når de pågældende ikke tilhører skibets besætning.
Kilde: Retsinformation.dk