← Lov om kemiske stoffer og produkter (Kemikalieloven)

§ Lov om kemiske stoffer og produkter (Kemikalieloven) · kapitel 6 af 13

Kapitel 6 – *Begrænsning af forekomst og anvendelse af kemiske stoffer. Kemiske*

LOV nr 212 af 23/05/1979

produkters sammensætning

§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at et kemisk stof ikke indbærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan miljøministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af stoffet. Der kan herunder stilles krav til stoffets renhed.

§ 31. For at sikre at et kemisk produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder fastsættes regler om, i hvilket omfang kemiske stoffer, også som urenheder, må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om produktets mikrobiologiske renhed.

§ 32. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter der til særlige formål eller i bestemte produkter kun må anvendes kemiske stoffer, der er tilladt til sådanne formål eller i sådanne produkter. Der kan stilles krav til de tilladte stoffers renhed og koncentration.

Stk. 2. Ministeren kan udfærdige fortegnelse over de tilladte stoffer og deres anvendelse.