← Lov om kemiske stoffer og produkter (Kemikalieloven)

§ Lov om kemiske stoffer og produkter (Kemikalieloven) · kapitel 4 af 13

Kapitel 4 – *Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring af farlige*

LOV nr 212 af 23/05/1979

stoffer og produkter m. v.

§ 19. Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt skal forud for salg eller import heraf skaffe sig sådanne oplysninger om stoffets eller produktets egenskaber og virkninger, at han kan klassificere, emballere og mærke det efter regler i denne lov og efter regler fastsat i henhold til loven.

§ 20. Miljøministeren fastsætter regler om, på hvilket grundlag et kemisk stof eller produkt skal betragtes som farligt.

Stk. 2. Farlige stoffer og produkter klassificeres i fareklasserne: eksplosiv, brandnærende, let antændelig, antændelig, giftig, ætsende, sundhedsskadelig og lokalirriterende.

Stk. 3. Ministeren kan ændre antallet af fareklasser og deres betegnelse.

§ 21. Ministeren kan udarbejde en liste over farlige stoffer med angivelse af, hvilken fareklasse og hvilke krav til risikoangivelser og sikkerhedsforskrifter der gælder for hvert stof på listen.

§ 22. Et farligt stof eller produkt må kun sælges i en stærk, hel og forsvarligt tillukket emballage, der er forsynet med særlig mærkning på dansk, jfr. dog stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om emballering af farlige stoffer og produkter samt af stoffer og produkter, som skal godkendes efter § 33, herunder regler om udformning af emballage samt om, at bestemte emballagematerialer og -typer skal anvendes, og at sådan emballage ikke må anvendes til andre varer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om mærkning af emballagen, herunder regler om anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer, etiketter og brugsanvisninger samt om, hvilke andre sprog der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkning.

Stk. 4. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre end de i § 3, stk. 2, nævnte produkter, der indeholder kemiske stoffer, såfremt disse stoffers egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.

§ 23. Ministeren kan fastsætte regler om opbevaring af farlige stoffer og produkter samt af stoffer og produkter, som skal godkendes efter § 33.