Lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. § 4

§ 4. Inden for de af § 3 omfattede overenskomstområder, bortset fra det i § 5 nævnte område, kan der ved aftale mellem parterne med virkning for det første år af den periode, hvormed overenskomsterne er forlænget, gennemføres ændringer, der medregnet de ændringer, som parterne inden lovens ikrafttræden er enige om, holdes inden for en beløbsramme på 1/2 pct. af den årlige lønsum på det pågældende overenskomstområde, opgjort på det tidspunkt, til hvilket overenskomsten er opsagt eller kan opsiges. Dyrtidstillæg og taktregulering, der forfalder til udbetaling senest 1 måned efter det pågældende overenskomstårs udløb, medregnes lønsummen.

Stk. 2. På områder, hvor der ikke allerede er gennemført en tilpasning af overenskomsterne til en dyrtidsregulering med ensartede ørebeløb, skal en sådan tilpasning foretages, uanset om udgifterne heved overstiger den i stk. 1 nævnte beløbsramme.

Stk. 3. Med virkning for det andet år af den periode, hvormed overenskomsterne er forlænget, kan der yderligere aftales ændringer inden for en beløbsramme af 3/4 pct. af den i stk. 1 nævnte lønsum. Ændringerne skal fortrinsvis komme de lavtlønnede til gode samt anvendes til afhjælpning af opståede uligheder.

Kilde: Retsinformation.dk