Lodslov § 14
§ 14. Af fondens midler ydes et årligt tilskud til det enkelte lodseri omfattende et grundbeløb og et beløb til henholdsvis fartøjsanskaffelser og driftsudgifter. Herudover kan fonden yde tilskud til andre lodsformål. Fonden betaler endvidere lodsernes bidrag til Lodspensionskassen eller anden pensionsordning.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren de nærmere regler for fondens virksomhed, herunder betaling og regulering af de i stk. 1 nævnte ydelser.
Stk. 3. Såfremt fondens midler ikke er tilstrækkelige til betaling af de i stk. 1 nævnte ydelser, udredes det manglende beløb af statskassen.
Kilde: Retsinformation.dk