§ Lodslov · kapitel 8 af 9
Kapitel 8 – *Straffe- og erstatningsbestemmelser m. v.*
LOV nr 116 af 21/03/1979
§ 23. Den, der overtræder bestemmelserne i § 7, stk. 3, og § 8, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i henhold til loven, kan fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 24. Farvandsdirektøren kan suspendere en lods, der har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der gør det betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.
Stk. 2. Medens en lods er suspenderet, nedsættes hans aflønning i henhold til § 15 til 2/3, der udredes af Lodsreguleringsfonden.
§ 25. Der påhviler ikke statskassen erstatningspligt for skader, der forvoldes af det i § 4 nævnte personale.