← Lov om kliniske tandteknikere

§ Lov om kliniske tandteknikere · kapitel 4 af 5

Kapitel 4 – *STRAFFEBESTEMMELSER*

LOV nr 100 af 14/03/1979

§ 13. Den, der uden at have autorisation som klinisk tandtekniker betegner sig som klinisk tandtekniker eller på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om, at den pågældende har en sådan autorisation, straffes med bøde.

§ 14. Den kliniske tandtekniker, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelse af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelse af stk. 1 påtales af statsadvokaten.

§ 15. Uberettiget udøvelse af virksomhed som klinisk tandtekniker straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelse af §§ 7 og 8, § 9, stk. 2, og § 10, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.