§ Jordemoderloven · kapitel 1 af 5
Kapitel 1 – *AUTORISATION*
LOV nr 671 af 13/12/1978
§ 1. Ret til at udøve virksomhed som jordemoder og betegne sig som jordemoder har kun den, der har modtaget autorisation eller i øvrigt har adgang til at udøve jordemodervirksomhed i henhold til §§ 2 og 3.
§ 2. Den, der har bestået dansk jordemodereksamen, har ret til autorisation som jordemoder. Denne meddeles af sundhedsstyrelsen.
Stk. 2. Autorisation kan dog ikke meddeles den, der må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af jordemodervirksomhed enten på grund af legemlige eller sjælelige mangler eller på grund af udvist grov uduelighed. Autorisation kan endvidere nægtes under de i borgerlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 3. For meddelelse af autorisation betales et af indenrigsministeren fastsat gebyr.
Stk. 4. Regler om uddannelse af jordemødre fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren.
§ 3. Indenrigsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af jordemodervirksomhed her i landet, som er nødvendige til gennemførelse af overenskomster om fælles nordisk arbejdsmarked for jordemødre og direktiver vedtaget af De europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som jordemoder til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med den i § 2 nævnte uddannelse. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af jordemodervirksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.
§ 4. Autorisation som jordemoder kan fratages - og generhverves - efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.
Stk. 2. En jordemoder kan over for sundhedsstyrelsen fraskrive sig sin autorisation som jordemoder for tid eller indtil videre. Autorisationen generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt - også inden for en fastsat tidsfrist - generhverves efter ansøgning til sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til indenrigsministeren. Afslår indenrigsministeren klagen, kan klageren forlange afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter, at generhvervelse senest er nægtet ved dom. Indenrigsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og fristen herfor.
Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes over for indenrigsministeren inden 3 uger efter, at indenrigsministerens afgørelse er meddelt den pågældende. Indenrigsministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
§ 5. Er autorisation som jordemoder her i landet givet på grundlag af autorisation i et andet land, kan sundhedsstyrelsen fratage den pågældende autorisationen, dersom autorisationen i det andet land fratages vedkommende eller på anden måde taber sin gyldighed.
§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer samt fratagelser og fraskrivelser i medfør af §§ 2, 3, 4 og 5.