Lov om hyrekørsel § 7

§ 7. Bevilling og godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan nægtes i følgende tilfælde:

    1. under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2,
    1. såfremt ansøgeren i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive hyrevognsvirksomhed på forsvarlig måde.

Stk. 2. For afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 1, gælder reglen i straffelovens § 78, stk. 3.

Stk. 3. En afgørelse truffet efter stk. 1, nr. 2, kan indbringes for ministeren for offentlige arbejder inden for en frist af 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren, hvilket skal ske ved anbefalet brev.

Stk. 4. Såfremt en kommunalbestyrelses beslutning om at nægte en bevilling eller godkendelse påklages efter reglerne i stk. 2 eller 3, må bevillingen eller godkendelsen ikke gives til andre, forinden afgørelsen er stadfæstet enten ved retskendelse, jfr. stk. 2, eller af ministeren for offentlige arbejder, jfr. stk. 3.

Kilde: Retsinformation.dk