Lov om hyrekørsel § 5
§ 5. Motorkøretøjer, der i henhold til bevilling efter § 1 anvendes til erhvervsmæssig personbefordring (hyrevogne), må ikke benyttes til andet formål, jfr. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hyrevogne kan, medmindre bevillingen er givet til specielle formål, jfr. § 4, stk. 3, tillige benyttes til lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, samt til kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter nærmere regler herfor.
Stk. 3. Er bevillingen givet af kommunalbestyrelsen i en kommune med under 20.000 indbyggere, kan kommunalbestyrelsen på nærmere fastsatte vilkår gøre undtagelse fra reglen i stk. 1. I øvrigt kan ministeren for offentlige arbejder, når særlige forhold gør sig gældende, på nærmere fastsatte vilkår gøre undtagelse fra reglen i stk. 1. Den pågældende hyrevogn skal være berigtiget med registreringsafgift som almindelig personbil.
Stk. 4. En hyrevogn må kun anvendes til almindelig rutekørsel, såfremt der tillige foreligger tilladelse hertil i henhold til lov om buskørsel.
Kap. 4.
Administrative regler.
Kilde: Retsinformation.dk