Lov om offentlige myndigheders registre. § 18
§ 18. Fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre kan videregives oplysninger om en bestemt person til en læge eller tandlæge, som har den pågældende person i behandling. Videregivelsen kan til læger også omfatte oplysninger om andre personer, herunder om pårørende, såfremt oplysningerne kan have betydning for behandlingen af den registrerede.
Stk. 2. De nævnte registre kan endvidere videregive identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de pågældende, giver tilladelse hertil.
Stk. 3. Herudover kan der fra de nævnte registre med sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives oplysninger til brug ved forskning eller planlægning. Videregivelse af oplysninger med henblik på samkøring med registre, der ikke omfattes af loven, kan kun godkendes efter forud indhentet udtalelse fra registertilsynet.
Kilde: Retsinformation.dk