Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vandledninger og afløbsledninger § 2

§ 2. Kun personer eller virksomheder, der har opnået autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (VVS-installatør), henholdsvis kloakmester, må udføre arbejder ved

    1. gasinstallationer fra og med tilslutning til forsyningsledning (hovedledning), forsyningsanlæg eller gasflasker,
    1. vandinstallationer fra og med tilslutningen til forsyningsledningen (hovedledningen), med mindre tilslutningen sker til et forsyningsanlæg for en enkelt forbruger, samt
    1. afløbsinstallationer og dertil hørende kloakledninger til og med tilslutningen til hovedkloak/gadekloak.

Stk. 2. Undtaget fra kravet om autorisation er arbejder, som af gas- og vandforsyningsvirksomheder eller kloakanlæg ved eget personale udføres ved installationer, som de forsyner med gas eller vand, eller som er tilsluttet deres kloaksystem.

Stk. 3. Ministeren for offentlige arbejder kan helt eller delvis undtage særlige kategorier af de i stk. 1 nævnte arbejder fra bestemmelserne i dette kapitel. Retten til at udføre sådanne arbejder kan gøres betinget af, at vedkommende har bestået en særlig af ministeren godkendt prøve, der afviger fra den almindelige i henhold til § 4, stk. 1, nr. 1), godkendte prøve.

Kilde: Retsinformation.dk