Lov om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien § 6
§ 6. Fiskeriministeren kan nedsætte et udvalg med blandt andet repræsentanter for de interesserede organisationer til at rådgive ved administrationen af loven.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens gennemførelse og kontrollen hermed, herunder om afgrænsningen af de tilskudsberettigede projekter og foranstaltninger og om indsendelse af ansøgninger om tilskud fra Den europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget. Fiskeriministeren kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om støtte til fiskerisektoren.
Kilde: Retsinformation.dk