Lov om buskørsel § 6
§ 6. Meddelelse om de af en kommunalbestyrelse udfærdigede tilladelser til almindelig og speciel rutekørsel indsendes samtidig med tilladelsernes udfærdigelse til amtsrådet, der ligeledes underrettes i tilfælde, hvor almindelig rutekørsel inden for en kommunes område ikke udføres som forudsat i den i § 4, stk. 1, nævnte plan.
Stk. 2. Amtsrådet kan ud fra hensynet til samordningen af trafikbetjeningen i området kræve de af kommunalbestyrelsen fastsatte vilkår for tilladelsen ændret.
Stk. 3. Amtsrådet kan kræve, at den af en kommunalbestyrelse tilladte specielle rutekørsel
-
- enten søges udført som almindelig rutekørsel eller
-
- indstilles.
Stk. 4. Krav i henhold til stk. 2 og 3 skal fremsættes i så god tid, at der kan gives tilladelsens indehaver meddelelse herom inden for en frist af 2 måneder efter, at tilladelsen er givet.
Kilde: Retsinformation.dk